
Klimafolkemødet samler borgere, eksperter, politikere og foreninger til en dag med inspirerende oplæg, workshops, kultur og debat. Målet er at gøre det lettere – og sjovere – at leve bæredygtigt i hverdagen.
Klimaforandringerne kan virke uoverskuelige, men vi kan alle gøre en forskel i vores hverdag. Når vi står sammen i lokale fællesskaber, bliver det både nemmere og mere meningsfuldt at handle grønt, siger Christoffer Rosenkrands fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.
Vi i Grønne Nabofællesskaber deltager i dette lokale Klimafolkemøde, fordi vi ved at jo mere lokalt vi skaber handling i fællesskaber desto mere kommer der i gang, siger Bent Mariager, initiativtager, talsperson og national organizer i Grønne Nabofællesskaber
Programhøjdepunkter
- Åbningstale ved Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod
- Inspirerende oplæg af klimajournalist Signe Wenneberg og klimaaktivist Esther Michelsen Kjeldahl
- Workshops om mad, bolig, transport, forbrug og fællesskaber
- Klimatalk med klimapsykolog Solveig Roepstorff eller oplæg af forsker og Andelsgårde-stifter Rasmus Willig
- Kulturindslag: Fællessang, spoken word med lyriker Ditlev Damhus, klimateater og kreative upcycling-workshops
- Politisk debat modereret af journalist Iben Maria Zeuthen, med et bredt panel fra Københavns Borgerrepræsentation
- Derudover byder dagen på byttemarked, Repair Café, hatteworkshop og masser af mulighed for at møde lokale aktører, som arbejder for grøn omstilling.
Politikerdebatten
Dagen rundes af med en stor debat, hvor politikere fra alle partier diskuterer, hvordan vi sammen når målet om at gøre København klimapositive – og hvilke rammer der skal til, for at københavnerne kan vælge mere klimavenligt i deres hverdag.
Panelet består af:
Morten Melchiors (K)
Astrid Hørby Aller (SF)
Anders Fausbøll (V)
Alexander Ryle (LA)
Laura Marie Rosenvinge Christensen (S)
Birgitte Kehler Holst (Å)
Katrine Hassenkam Zoref (Ø)
Christopher Røhl (RV)
Praktisk information
Tid: Søndag den 5. oktober, Kl. 11.00 – 18.00
Sted: Kulturstationen Vanløse
Gratis adgang – kræver tilmelding via Billetto
For yderligere information:
www.klimafolk.dk
Følg arrangementet på Facebook: Det lokale klimafolkemøde