Ledsager

Søger du en meningsfuld deltidsstilling som ledsager? En aktiv kvinde i Vanløse søger dine øjne og selskab til oplevelser i hverdagen og på ture.

Ledsager

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

DUOS A/S søger en ekstra ledsager til en kvinde på 54 år i Vanløse.

Borgeren er blind og benytter blindestok. Hun er ellers mobil og kan selv fortælle om sine ønsker og behov. Hun har brug for en, som kan være hendes øjne, guide hende i butikker ved shopping, være behjælpelig med at læse menukort op og hente mad med mere.

Hun er en åben og udadvendt kvinde, som ser muligheder frem for begrænsninger og har en stor appetit på livet. Hun taler for eksempel også tre sprog flydende.

Borgeren ønsker ledsagelse til gåture, butikker, restaurant/café, shopping, udflugter til forskellige steder i hele landet, kulturelle oplevelser, indkøb og eventuelt på sigt en tur til Malmø.

Desuden har hun et ønske om at komme ud at rejse med en ledsager. Rejsen kan være kort eller lang, afhængigt af midler og antal tilgængelige timer.

Borgeren har 15 timer per måned til ledsagelse, som deles med en anden ledsager.

Ledsagelsen vil finde sted på en blanding af hverdage, weekender og helligdage og kan forekomme på forskellige tider af døgnet. Ledsageren og borgeren vil oftest tage afsted i dagstimerne. Hun vil gerne ledsages cirka en til to gange om ugen, minimum to timer per gang.

Varigheden af turene kan variere og vil typisk være et sted imellem to til otte timer per gang, da borgeren har sparet op til dette.

Da hun har familie i udlandet, rejser hun meget, og der vil derfor være perioder på plus/minus en måned, og i sjældne tilfælde længere, uden ledsagelse.

Aftaler for ledsagelsen laves i tæt samarbejde med borgeren.

Transport under ledsagelsen foregår med offentlig transport, eventuelt flextrafik ved behov.

Stillingen som ledsager er en deltidsstilling.

Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgerens bolig.

Borgeren afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen.

Timelønnen er:

  • Hverdage: Cirka 170 kr.
  • Lørdag: Cirka 180 kr.
  • Søndag: Cirka 190 kr.

Bemærk, at lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borgeren bor.

Stillingen skal søges via en profil på www.duos.dk.

Hvis man har spørgsmål til stillingen, kan DUOS A/S' ledsageteam kontaktes på telefon 36 34 81 28.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn DUOS A/S
Location Icon
Adresse 2720 Vanløse
phone Icon
Telefon 36 34 81 28
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

2720 Vanløse

Se større kort