Den 9. april er det præcist 85 år siden, Hitlers Nazi-Tyskland besatte Danmark. Tyske kampvogne trillede ind over grænsen, mens tyske fly kastede flyvesedler ud om, at besættelsen var en realitet.

9. april 1940 markerer starten på den fem år lange besættelse af Danmark, og dermed også den spæde start på den danske modstandsbevægelse.

Mænd og kvinder fra hovedstaden deltog

Mindst 33.986 personer i Københavnsområdet ydede på forskellig vis modstand mod tyskerne. Det kan man se, hvis man søger i Frihedsmuseets omfattende modstandsdatabase.

En af dem var telefonistinde Iris Anne Margrethe Weibull (1911-1977) fra Østerbro, der blandt andet gik under dæknavnet ’Bølle’. Hun var blandt andet kurer og transporterede alt fra våben og sprængstoffer til breve og beskeder.

I 1943 blev hun arresteret og kom først til Vestre Fængsel og siden Horserødlejren. Da hun blev løsladt, fortsatte hun modstandsarbejdet. 

Der dukker stadig nye modstandsfolk frem

Iris Anne Margrethe Weibull er én af de knap 100.000 danskere, der står registreret i Modstandsdatabasen.

Museumsinspektør Gry Scavenius Bertelsen er ansvarlig for Frihedsmuseets arkiv og dermed også for Modstandsdatabasen.

Mange danskere har haft fornøjelse af at gå på opdagelse i databasen og finde oplysninger om deres familiemedlemmer. Det er nemlig muligt at finde konkrete, navngivne personer og se, hvilken type modstandsaktivitet de var engageret i. Og databasen giver i det hele taget et godt indblik i, hvordan den danske modstandsbevægelse var organiseret, hvilken type modstand der var hyppigst og hvor i landet, den fandt sted, fortæller Gry Scavenius Bertelsen.

Gry Scavenius påpeger dog, at det er vigtigt at holde sig for øje, at Modstandsdatabasen ikke omfatter samtlige modstandsfolk i Danmark.

Vi har ikke haft mulighed for at gennemgå alt kildematerialet, lige som det ikke er alle modstandsfolk, der har afsat sig spor. Hvis vi modtager nye oplysninger, bliver databasen opdateret.

For eksempel blev modstandsdatabasen udvidet i 2024, da Frihedsmuseet fik kendskab til en hidtil ukendt modstandskvinde, der ikke var registreret i databasen.

Alle kan gå på jagt i Modstandsdatabasen

Frihedsmuseets Modstandsdatabase er gratis og offentligt tilgængeligt for alle, der har lyst til at dykke ned i de danske modstandsfolk – den kan findes her.

Her kan man blandt andet grave sig frem til, at modstandsaktiviteterne i København omfattede alt lige fra likvideringer, jernbanesabotage til industrisabotage, efterretningstjeneste og faldskærmsagenter.

Billeder fra besættelsestiden kan blandt andet findes i Frihedsmuseets omfattende online samling.

Billedet øverst i denne artikel viser tyske soldater på Jyllingevej i København 10. april 1940. Foto: Frihedsmuseet.